Sociale kompetencer

Social kompetence er nøglen til fællesskabet. Børnene kan derigennem indgå i forskellige relationer og få adgang til at give og opnå anerkendelse. Mål: Børnene skal have mulighed for at indgå i relationer, knytte venskaber, føle og udtrykke empati og respekt for andre. Børnene skal have mulighed for at have indflydelse på deres hverdag. Børnene skal inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i sociale fællesskaber/demokratiske processer. Der skal være mulighed for og tid til fælles problem- og konfliktløsning, hvor børnene høres.

Midler og metoder: Dette gør vi ved at:

  • være fælles om traditioner og højtider
  • støtte op om fælles interesser via leg og aktiviteter
  • dele børnene op i små grupper f.eks. efter alder, køn, interesser
  • lære børnene at vente på tur, give plads, og udvise omsorg
  • lære børnene at aflæse andres kropssprog/signaler
  • hjælpe børnene til at sætte grænser for sig selv og andre
  • give børnene medbestemmelse og lade dem argumentere for egne meninger


Det er vigtigt, at vi voksne:

  • er tydelige og gode rollemodeller
  • har en god omgangstone
  • følger og opmuntrer børnenes initiativer
  • respekterer børnene og deres forskelligheder
  • hjælper børnene med at udtrykke sig verbalt

 

Kontakt

Kaas Børnehave
Stadionvej 7
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 84 30
kab@jammerbugt.dk

Leder
Dorte Studsgaard
Tlf: 41 91 34 31
dsd@jammerbugt.dk

Forældrebestyrelses-formand
Anette Lund Hansen